|
Pressemeddelelse fra Rejsefeber.dk 5/10 2004
NYT DESIGN HOS REJSEFEBER.DK
Fra denne uge lanceres et helt design af Rejsefeber.dk, et projekt som startede
i løbet af foråret med tester og undersøgelser, og som nu ligger færdigt til brug.
”Vores gamle design var slet ikke dårligt, og i de løbende undersøgelser vi har gennemført
i de sidste 3 år har vi også altid haft pæne resultater når vi har spurgt vores kunder og medlemmer
om vores brugervenlighed, svarstider på søgninger og tekstmængde”, siger Thomas Elsgaard, direktør
i Rejsefeber.dk.
”Men tiden går, vores funktionaliteter og systemer bliver både bedre og mere komplekse, og vi følte
at der var på tide at bruge både teknikkens muligheder og nye måder at guide kunderne igennem
processerne på bedre”, fortsætter Thomas Elsgaard.
Det som brugeren opdager hurtigst ved et besøg på det nye rejsefeber.dk, er at antallet af farver
er færre, teksterne mere stringente og måden at søge på direkte fra forsiden enklere og hurtigere.
”Vi ved jo, at det de fleste søger efter enten er den helt billige flybillet eller en weekendrejse
til en europæisk storby. Så naturligvis skal man kunne finde netop det ved en enkel søgning fra
forsiden!” siger Fredrik Kinnunen, ansvarlig for markedsføring og brugervenlighed hos Rejsefeber.dk.
”Vi har også gjort det mere tydeligt at vi er der fysisk, at vi ikke er et rejsebureau på internettet
i Danmark som sidder i Malmö, London eller Oslo og servicerer danske kunder. På alle sider er der
direkte og tydelige links til vores kundeservice, og vores telefonnummer og åbningstider er nu nemmere
at finde” fortsætter Fredrik Kinnunen.
Se det nye design og en forklaring til det nye design på http://www.rejsefeber.dk/dk/parnes_sitemap.shtml
For yderligere information kontakt:
Thomas Elsgaard, Direktør
Email: thomas@rejsefeber.dk
Telefon: 33 18 10 24
Fredrik Kinnunen
Email: fredrik@rejsefeber.dk
Telefon: 33 18 10 21
Om Rejsefeber.dk
Rejsefeber.dk er ejet af Travelocity Europe, en af Europas store rejsebureaukæder, med aktiviteter
både via internettet, butikker og telefonsalg. Firmaet er ejet af Travelocity.com, en af verdens
absolut største rejsebureauer på internettet samt af Otto-gruppen i Tyskland, globalt førende
indenfor direct marketing og postordre.
Travelocity Europe ejer blandt andet Travelocity.co.uk i England, Travelocity.de, Travelchannel.de
og Travel Overland i Tyskland, og et af de nyeste medlemmer i familien er Boomerang Voyages i Frankrig.
Firmaet har store planer for fremtiden, med massiv ekspansion på programmet. Travelocity Europe
tilbyder rejseinformation og online bestillingsmuligheder til flere end 700 luftfartselskaber,
50.000 hoteller, 50 forskellige billejearrangører - og producerer samlet mere end 1.000.000
pakkerejser årligt! Hovedsædet for Europa ligger i München.
Resfeber Skandinavien (Danmark, Norge, Sverige) har siden den 17. juni 2002 været en del af
Travelocity Europe.
» Tilbage til Presseinformation
|